det VIRKELIGE liv

poeter og profeter: bob dylan (3)

VIRKELIG Episode 34

gav det religiøse bob dylan adgang til en dybere form for kunst - også selvom den religion han valgte var temmelig forkvaklet ?

dylan-nørderiet når nye højder, da jeppe erklærer sin største kærlighed til bobbys nok mest udskældte faser: den såkaldt 'kristne periode' (1979-1982) og '80'er-dylan' (1983-1988); det er et meget kompliceret og komplekst årti i karrieren, og der blev virkelig udsendt meget bras; men perioden indeholder også, hvad der kunne have været hans måske to bedste albums overhovedet: 'shot of love' og 'infidels'; hvis det nu ikke lige var fordi han havde henholdsvis totalskadet og lemlæstet dem inden udgivelse; selv med en glimrende producer og et fantastisk band kunne det gå næsten helt galt..

her er en mand, der har fundet gud og efter et par års snæver fundamentalisme begynder at blande sin (nye og så småt allerede vaklende) tro med alle sine gamle talenter og samler det hele til bedre sange end han nogensinde har skrevet før - og så vælger at lade være med at udgive en stor del af dem og skamferer hovedparten af de andre!

det var og er en skandale - og en skatkiste af det pureste guld ❤️

jeppe, anne, sarah & ida driver VIRKELIG; de giver individuelle sessioner, holder workshops, underviser ugentlige hold og afholder retreats

VIRKELIG er et center for arbejdet med at blive hvad man er; alexanderteknik fungerer som omdrejningspunkt og sammenhængskraft mellem andre meningsfulde og frugtbare tilgange som yoga, terapi og dans

virkelig.nu
facebook
instagram

tilmeld dig vores nyhedgruppe i 'signal' ved at klikke her (app'en skal først downloades, hvis du ikke allerede har den)