det VIRKELIGE liv

tanke(hjørnet)

VIRKELIG Episode 46

tænkning.. er jo noget vi bliver uddannet i gennem hele vores skoletid; men tænk hvis tænkning også kunne være et forandrings-værktøj!

efter gennemgangen af krop, mad og følelser tager jeppe, anne og ida fat på forandringens fjerde hjørne: tænkning

anne mener at hendes tænkning kun er blevet forandret gennem hendes oplevelser, mens jeppe fastholder at tænkning også i sig selv, for nogle mennesker, kan være et selvstændigt værktøj; og hvor ligger balancen mellem oplevelser, kroplighed og tænkning?

kan man tænke sig fri af sin tænkning? og har vi brug for en pause fra holdninger og meninger? kan vi komme på (d)en anden side af for-og-imod?

jeppes tanke-opskrift indeholder: en forsøgsvis ubetinget tænkning, en tænkning uden centrum i 'jeg' og 'mig' - og en tænkning med et perspektiv så stort, at vi kan få øje på hvad det faktisk er, vi som menneskehed bevæger os væk fra og hen imod

og er det mon helt tilfældigt at vi på dansk (og flere andre sprog) bruger samme ord for den vestlige oplysnings-tanke og den østlige oplysnings-oplevelse?

jeppe, anne, sarah & ida driver VIRKELIG; de giver individuelle sessioner, holder workshops, underviser ugentlige hold og afholder retreats

VIRKELIG er et center for arbejdet med at blive hvad man er; alexanderteknik fungerer som omdrejningspunkt og sammenhængskraft mellem andre meningsfulde og frugtbare tilgange som yoga, terapi og dans

virkelig.nu
facebook
instagram

tilmeld dig vores nyhedgruppe i 'signal' ved at klikke her (app'en skal først downloades, hvis du ikke allerede har den)