ssz: dødens fortalere

"også jer som fylder livet med arbejde og underholdning: er i faktisk ikke meget trætte af livet? er i ikke modne til dødens fortalere?
alle jer, som elsker konstant arbejde og alt hurtigt, nyt og fremmed, - i kan ikke holde jer selv ud, jeres travlhed er en flugt og et ønske om ikke at mærke jer selv" - sådan sagde zarathustra

anne, ida og jeppe går i dybden med zarathustras tale om 'dødens fortalere'; den lægger brutalt ud med et udsagn om de alt-for-mange overflødige, som 'fordærver' livet, men bliver hurtigt til en mere interessant kritik af alle livsfornægtende filosofier - både vestlige (kristne) og østlige (buddhistiske)

endnu mere relevant følger en skarp kritik af moderniteten og det moderne liv; for selvom dødsfortalerne på overfladen har trange vilkår i dag, så lever de måske videre i mere indirekte former?

er det overhovedet muligt at leve et liv i fuld meningsfuldhed? og er det i givet fald for alle eller kun noget for de få?

jeppe, anne & ida driver VIRKELIG; de giver individuelle sessioner, holder workshops, underviser ugentlige hold og afholder retreats

VIRKELIG er et center for arbejdet med at blive hvad man er; alexanderteknik fungerer som omdrejningspunkt og sammenhængskraft mellem andre meningsfulde og frugtbare tilgange som yoga, terapi og dans

virkelig.nu
facebook
instagram

tilmeld dig vores nyhedgruppe i 'signal'  ved at klikke her (app'en skal først downloades, hvis du ikke allerede har den)

Transcript

Velkommen Og Dagens Tekst

Jeppe 0:22

Velkommen til det virkelig. Jeg er Job, og i dag skal jeg snakke med Anne, Hej.

Anne 0:28

Hej.

Jeppe 0:28

Og med Ida. Hej.

Ida 0:30

Hej.

Tekstnær Oplæsning Af Talen

Jeppe 0:31

Og vi skal fortsætte vores gennemgang af, sådan talte, sådan sagde, så tustra første bog. Vi gennemgår de her taler ind for en, og i dag er vi kommet til talen om dødsprædikanterne. Det lyder jo dramatisk. Vi gør, som vi plejer, at først læser jeg den vores nye tekstnære oversættelse op, og så efterfølgende læser jeg den vores nye moderne oversættelse op. Og så efterfølgende, så ser vi, om vi kan finde hovedet og hædlig det. Om døds prædikanterne. Der findes dem, som prediger død, og jorden er fuld af sådan, for hvem der bør prækes afsked med livet. Jorden er fuld af overflødige, livet er blevet fordavet af de mange for mange. Lad dem bare blive lukket væk fra livet med løfterne om det evige liv. Gle kalder man dødspredikanterne eller sorte, men jeg vil vise af dem i endnu flere farver. Der er de frygtelige, som bære rovdyret i sig og ikke har noget valg. Det er løster eller selv sønder rivelse, og også deres løster er en slags selv søndagrivelse. De er ikke engang blevet mennesker endnu, disse frygttige, lad dem bare dredge afsked med livet og selv skynde sig der hen. Der er de syglige i sjælen, næppe er de født før de begynder at dø, og søge læren om træthed og opgivelse. De vil gerne være døde, og vi bør lade dem få deres vilje. Lad os gør os umad med ikke at vække disse døde og ikke slå hul på disse levende ligkister. De møder en syg eller en olding eller et lig, og straks sig de Livet er modbevist, men de er kun selv modbevist og deres øje, som kun ser et af værens ansigter. Indhyldig tyk tung sind og grådig efter små tilfældigheder, der bringer død, så vender de og bider tænderne sammen. Eller også de rækker ud efter sukkers og gør samtidig grin af deres barnlighed, de klynger sig til deres halmstrå af liv og gør grin, af at det stadig gider at klynge sig til et halmstro. Deres visdom lydder kun en tåbe forbliver i livet, men vi er alle store tårber, og det er netop det tåbeligste ved livet. Livet er kun ledelse, sådan siger andre, og livet ikke. Men så sørg dog for, at I ophører, så sørg dog for, at det liv, som kun er ledelse ophører. Og sådan lyder jeres døds læger, du skal dræbe dig selv. Du skal få dig selv til at luske borte. Velløst af sønd, siger nogen, som prikker død. Lad os danse op og ikke for børn. At være gravid og føde af anstrengende, siger andre til dig. Hvorfor endnu for børn, man føler kun ulykkelige, også de af dødspredikanter? Men livenhed er nødvendig, sådan siger en tredje gruppe, tag bare hvad jeg har. Tag bare hvad jeg er, så mindre binder mig til livet. Hvis de inderst inde var medlidende, ville de ødelægge livet for deres næste at være onde, det ville være deres rette godhed. Men de vil selv slippe væk fra livet, så hvad kommer det dem ved, at de binder andre endnu fastere med deres kæder og gaver. Og også jer, hvis liv er vildt arbejde og uro. Er i ikke meget trætte af livet, er i ikke meget moderne til dødsforkyndelsen. Alle jer, som elsker det vilde arbejde og det hurtige, nye og fremmede, i kan dårligt holde jer selv ud, jeres flid af flugt og jeres vilje til at glemme jer selv. Hvis jeg troede mere på livet, vil de smide mindre vægt på øjeblikket, men jeg er ikke indhold nok i jer til at vente, og ikke engang dårnenhed. Alle vegne lyder stemmerne for dem, der prikker død, og jorden er fuld af sådanne, for hvem døden børkes eller det evige liv. Det er det samme for mig, hvis bare de skynder sig derhen. Sådan talte så.

Anne 4:41

Døden fortalere. Der findes fortalere for døden, og jorden er fuld af dem, der med fordelen kan overtales til at opgive livet. Jorden er fuld og overflyden, livet er fordavet af de alt for mange, lad dem bare lukke svæk fra livet med løfter om det såkaldt evige liv. Østelige kalder man disse dødsfortalere eller sortsynede, men jeg vil vise jer dem i endnu flere varianter. Der er de forfærdelige, som gemmer et rovdyr i sig og ingen anden mulighed har. De må følge deres lyst eller ødelægge sig selv, og også deres løster ødelægger dem. De er slet ikke mennesker endnu, disse forfærdelige. Lad dem bare tale om at opgive livsdriften og selv skynde sig at opgive deres. Der også de syge i sjælen, næppe er de født før de begynder at dø og længes efter teorier om træthed og opgivelse. De vil så gerne være døde, og lad dem da få deres vilje, lad os gøre vores bedste for ikke at vække disse døde og ikke åbne disse levende kister. De møder en syg eller en holding eller et liv og siger straks, livet er modbevist. Men de er kun selv modbevist og deres blik, som kun ser den ene side af tilværelsen, indhyllet i livsledet og grådige efter små tilfældigheder, der kunne give død vender de utoldmodigt. El de rækker ud efter søde sager og gør samtidig grin af deres barnlighed. De klynger sig til livet og gør samtidig grin med, at de gider at kynge sig. Deres filosofi er, kun en tåbe lever, men vi er jo alle tåber, og det er netop det togligste ved livet. Andre siger, livet er ledelse, og lyver faktisk ikke, men så får det dog til at holde op, sørg for, at et liv, som kun af ledelse, holder op. Deres filosofi er, du skal gøre det af med dig selv, du skal få dig selv til at forsvinde. Lyst af synd, siger nogle foretagere og fordøden, lad os danse det og ikke få børn. Graviditet og fødsel af hårdt, siger andre til dig, der er ingen grund til at få børn, de bliver alligevel bare ulykkelige, de er også fortalere og for døden. Der er brug for medligheden, siger en tredje gruppe. Tag bare alt hvad jeg har, tag bare alt hvad jeg er, så jeg ikke er bundet til livet. Hvis de virkelig var medleddende, ville de ødelægge livet for andre. At være ubehagelige, det ville være en passende godhed for dem. Men de vil kun slippe fri af livsjulet, så gør det dem ikke noget, at de samtidig binder andre fast med kæder og gaver. Også jer, som fylder livet med arbejde og underholdning, er I faktisk ikke meget trætte af livet, er i ikke modende til dødens fortalere. Alle jer, som elsker konstant arbejde og alt hurtigt nyt og fremmed, I ikke holde jer selv ud, jeres travhed er en flugt og et ønskom ikke at mærke jer selv. Hvis I havde tiltro til livet, ville I ikke spille så meget i tid. Men I er for tomme til at kunne vente, I kan ikke engang hver dårne. Alle vegne kan man høre stemmerne fra dødens fortalere, og jorden er fuld af dem, der med fordelen kan overtales til at opgive livet, eller til det evige liv. Det er det samme, og bare de skønner sig. Sådan sagde Sar.

Jeppe 7:56

Ja, tak eller. Og vi kan jo starte med at sige, at det er tale, der ligger hårdt ud med den her sætning om, at jorden er fuld af dem. For hvem der bør, pridels afsket med livet. Den kan være svært at stre, og det er ikke om det, vi skal starte nødvendigvis, fordi det blev selvfølgelig mere komplekst, jo længere det kommer hen i talen, men hvordan hører i starten, eller hvordan jeg også umiddelbare reaktioner i for smidt den her tale i hovedet.

Anne 8:26

Og det er jo lidt voldsomt ikke, at halvdelen af jens befolkningen ikke fortjener at leve, fordi de ikke bruger deres liv ordentligt. Hvor har du halvdelen fra? Nej, det er helt men det er fyldt af ikke. Det lyder som om det er mere end en entime del ikke.

Jeppe 8:45

Jo. Så hvad gør det ved der, når du hører det eller læser det?

Anne 8:52

Jamen altså, der er jo en del af mig, der er sådan, ja fedt, at du siger det, som det er. Og så er der også en del, der er sådan, altså. Okay. Lad os prøve at vise dem meningen i stedet for bare at slå dem ihjel.

Jeppe 9:08

Og du heller ikke noget om nogen, der må slå nogen hjælp.

Anne 9:11

Nej, at de skulle tage livet af sig selv ikke. De skulle stoppe det liv, de alligevel ikke udnygter. Og nej, han ser jo ikke noget om at slå dem ihjel, men de ikke har fortjent er liv.

Jeppe 9:23

Ja, det står da synes heller ikke nogen steder. Men der står selvfølgelig meget gange af det her, at hvis man er forskellige varianter af det her, hvis man ikke ligesom er glad, hvis man brokker så hele tiden over livet, jemmen, så gør der noget ved det. Altså kom videre. En sådan du set den ene retning, for noget mening, for noget liv ind i livet, eller går andet sted hen, så man formuler det her. Hvad siger du i det, når du styder ind i den her tale?

Ida 9:54

Jeg ved ikke, om jeg læser så direkte, men jeg tænker, at det jo ligger meget fint i tråd med det andet, som vi har læst og talt om. Altså et fokus på, hvad der er her og nu på en måde. Altså ikke på, hvad man kan opnå med det evige liv, men hvad man kan opneve med det her liv.

Livet Her Og Nu

Schopenhauer Buddhisme Og Kristendom

Jeppe 10:13

Jeg laver et tvist, hvor han samstiller en hver sådan forskilling om det evige liv med dem her, som han så kalder døds prædikanter, dem, der taler om ikke meningen med livet eller livets meningsløshed eller livets videlse, han siger, at man taler om det, eller man taler om det evige liv, det er det samme, fordi der er alligevel ikke noget på den anden side, så om det er tomhed eller det evige liv, så kan man skøn sig der hen, hvis man ikke har nogen fornøjelse af ved det her liv, som er det, der interesserer ham. Den her hyld til kroppen og jorden og livet, som går igennem hele bogen. Og det er klart, at her finder han så nogen andre har siger imod. Og hvis man skal se lidt ind i en kontekst, så på det her tidspunkt i europæisk kultur, der er sådan østlig myst eller østlig religion af at finde så småt vej ind i den vestlige kultur som noget, man bliver oversat, noget man kan læse, noget man kan forholde sig til. Og blandt andet den berømte filosof Shopenhaver, som har en stor indflydelse på den ungeweci, har skrevet en af hans tidlige bøger hedder Sokenhavner, som opdrager. Og Sopenhaver tager den her østlige filosofi, østlig religion, og på en måde kombiner den med, eller fletter den sammen med vestlig filosofi, og har et meget, meget tyst blik på livet, at livet virkelig er ledelse og forfærdighed. Og det er det, hvis man ser på midt hans tid, så tror jeg, at det, han vender sig imod direkte mod søben her, og så selvfølgelig de udlægninger og de versioner af buddismen, som han er støtter på, og altså efterhånden har vi jo et meget mere nuanceret blik på, hvad buddisme er, hvad buddisme kan være. Men grundsætningen i om siger al buddisme, men det mest buddhisme er jo, at livet er ledelse. Det er ligesom det ikke diskussion, at livet grundlæggende er en evig cirkel af ledelse, og det bedste, man kan håbe på, at kunne komme ud af den evig, eller næsten evig ledelse. Og det får han også lyst til at vende sig imod af det her, tror jeg, han kalder dem gule. De gule dødsprædikanter til de her østlige dødsprædikanter, så er der de sorte, det nok mere hjemlige dødsprædikanter, sådan den mørke kristendom, der sådan siger, der er intet at komme efter her i det jordiske liv. Alt værdifuldt er på den anden side. Og fra hans perspektiv er der ikke så når i forskel på de to perspektiver. Det er begge perspektiver, som interesserer sig for et liv på den anden side. Om det så er det evige liv eller ledens ophør, og det interesserer ikke ham. Eller det er et fatamorgana i hans optik. Og derfor griber han fat i den her taler og prøver at finde alt dem, han kan trække ind under den der par ply af folk, der egentlig er mere interesseret i døden, som bliver samlet begegnelse her ind i livet, som man får det givet. Og der starter han så med at gennemgå nogle forskellige typer af dødsprædikanter. De her frygtelige, som han siger, som har sådan et rovdyr, de ikke kan styre. Og fordi rovdiet fylder så meget, så kan de ikke andet end at tro på det bedste, man kan opnå af på den anden side af livet, fordi det er så svært at være i det her liv. Og de sylige i sjælen, som der står dem, der er hele tiden bare nempa i født, før de begynder at døge det hele er elendigt og forfærdeligt og trist. Og så går han direkte ind her, det er jo. Der står jeg, der er dem, der møder en syg eller en olding, eller et ligger, det er jo simpelthen buddhagistorien. Han springer direkte ind i. Jeg tror, vi har refereret til den før, men Buddha er jo inden han bliver, Buddha af han en prinks, og lever et meget, meget beskyttet liv har sådan en slags mytologisk version af den perfekte barndom mangler aldrig noget, har altid alting, han har brug for. Men da han så bliver vokssen og kommer uden for slotte, så myder han en syg og en holding og et lig, og finder ud af, at livet er jo slet ikke så fantastisk, som han havde troet, der hans beskytte opvækst livet af lidse. Og derfor starter hans rejse mod at blive buden. Så den historie refererer han til her, og i natjes perspektiv er en syg og en oldning af dat lige bestemt ikke et livet mod bevist. Han siger, at det er kun det ene af værens ansigter eller livets ansigter. Og på den anden side er der jo børn og livskædet og helt en anden den lyseside af livet. Og så er nogle forskellige måder at håndter det her sorts syn på, og både ud af dem, der som simpelthen livet er meningsløst, og det er helt fjoldet at gå op i noget. Men alligevel kan vi ikke lade være med at gå op i noget, fordi vi er så barnlige eller umådelende. Og det er meget sjov lige den der med deres visdom lyder. Kun en tåbe forbliver i livet, men vi er alle store tåber, og det er det tubeste ved livet. Sådan her, og er det sjovt, at vi tager det alvorligt, selvom vi egentlig godt ved, at der ikke noget at tage alvorligt. Så det er sådan en lang gengang af forskellige variationer af døds prædikantismen, altså den her fokus på, at der er noget andet, som er mere vigtigt, mere interessant, mere værdifuld end det her liv. Og på en måde er det jo stadig, så synes jeg er interessant og relevant, men det er jo ikke noget, der fylder ret meget i vores tid i Danmark i 2026. Kan jeg huske, hvornår jeg sidst er støtte ind i en døds prædikant anne eller i det.

Anne 16:09

Altså, der er jo sådan version af det ikke. Jeg tror, de fleste kender et mennesker, der bare sådan altid finder det negative og fremhæv. Og så har jeg været syg, og så er det og så hårdt, og jeg mangler også penge. Og alt bliver ligesom vent til det negative. Sådan lidt ligesom en slæd og piller plus ikke. Det er bare alt da trist og sørgeligt og hårdt.

Jeppe 16:35

Ja helt sikkert. Man møder nogle af de der, som måske var jo, det, han beskriver som dem, der dårligt er blevet født, før de begynder at døge folk, som virkelig kæmper med at få noget meningsfuldt ud af livet. Det er der selvfølgelig stadig. Men nogen, som ligesom har gjort en teori ud af det, eller en religion ud af det, eller en filosofi ud af det hus, hvornår jeg sidst har støtte på en sådan dødsprædikant.

Anne 17:01

Det er jo ikke så meget i tiden ved. Der er jo mere grig livet. Og hvad i noget, og få det bedst ud af det, du din egen lykkes med alt det der ikke. Det er mere det, der fylder i dag.

Jeppe 17:15

Har du mødt nogen nogle dødsprædikanter i det?

Ida 17:18

Altså jeg både på samme vej som jo varder.

Jeppe 17:21

Ja, det er jo i hvert fald dødsprækanter, må man sige. Det er jo. Der er ikke noget værdifuldt at komme efter i det her liv. På den anden side, der kommer løven til at græse med lammet, og de udvalgte for lov at leve i det evige paradis.

Anne 17:39

Ja. Men de har nok også lidt svært ved så er den rigtigt og komme til at tale med folk, ikke.

Jeppe 17:44

Og det er ikke så ikke på skab, der er nemt at sælge i dag.

Ida 17:48

Nej, men hvis man kommer til frikirkerne, de, hvad skal man sige, de mere trousbående frikirker, eller dem, der ligesom holder sig til ordet sådan en gammelt gammelt af set. Der er det ikke så længe siden, at jeg har mødt indirekte.

Jeppe 18:05

Jeg var jo også vokset op med kirke gangen. Nok den lidt mere gamle skole, som jo stadig en forstand var en form for døds prekken.

Ida 18:15

Ja. Altså, der var sådan en familie, der var tre drenge, hvor morgen døde, da de var sådan. Den ældste var nok over 20, de andre var under. Og der var fareren og de to brødre. Det var bare sådan, det var godt, nu var han gået hjem til Gud. Og så var der den sidste, som bare overhovedet ikke. Altså, der ramte ham virkelig. Det perspektiv, kunne han ikke, det kunne han ligesom ikke tage på sig. Det kunne han ikke være i på den måde. Og det gjorde det sådan set endnu svær at være i den der situation, at de tre andre ligesom kunne gå med de vilje liv på den måde. Det var i hvert fald en gang, hvor det ramte mig, det der med, at livet kunne blive såld liggt på en måde i de der øjne.

Jeppe 18:58

Men du var ind på Andu ikke. Du tænker ikke, det et nemt budskab at sælge i dag. Hvorfor er det blevet så svært at være dødsprædikant, tror jeg?

Anne 19:08

Jamen, altså, man bliver jo bare bombarderet med, at man skal få det bedste ud af livet, og man skal have det. Man er selv ansvarlig for sit liv, og hvis man ikke har det godt af en egen skyld. Der er så mange muligheder, ikke. Din stiger ikke ligesom lagt ud for dig, som måske mere var den gang, hvis din far var skummet og så blev du også skummer eller.

Jeppe 19:30

Og det skulle gøre en mere.

Anne 19:32

Jeg tror måske stillede man ikke så mange spørgsmål, ikke? Altså det var sådan. Jeg tror ikke, der var det. Jeg tror ikke, man følte de samme krav for, at man skulle få noget ud af livet.

Jeppe 19:41

Så vil det så gøre ingen mere. Tilbøje til at lytte til en døds prædikant eller mindre, tror jeg.

Anne 19:48

Ja, det tror jeg på et måde. At man ville være mere tilbøjelig til. Livet var bare, som det var, og man kunne ikke rigtig gøre noget ved det. Man må bare leve det, og så måtte man tage den lidelse med, der kom, og så hvis der var nogen, der sagde, at det er bare lidelse, det skal du bare finde dig i, og så bliver det godt, når du dør.

Ida 20:08

Så kunne man ligesom tøs sig lidt med det. Altså jeg ved ikke, der jo så mange. Altså der er jo stadig rigtig mange, som arbejder på, at man ligesom kommer ud over sig selv på sådan en måde, hvor man hånder sig selv. Altså, der er det jo mange terapiformer, der gør, at man får værktøj, de ligesom at håndterer sine vanskeligheder, uden at ligesom tager tage fat i rden. Eller man skal komme af det der med, ligesom at skubbe tankerne væk i forskellige metoder til bare at skue tankerne væk. Det er jo også noget, der absolut florer på forskellige måder.

Jeppe 20:40

Og tænker du, at det er en form for død spredgen?

Ida 20:43

Ja, det tænker jeg da absolut forklaret. Jamen hvis man bare lærer at skubbe tingene væk, så får man jo ligesom aldrig fatentligt, der hvor det er noget at hende.

Jeppe 20:54

Og hvis man aldrig får fat ordentligt, hvor der er noget af hente.

Ida 20:58

Jamen så flyder man jo lidt på overfladen, så får man jo heller ikke, hvis ikke man tager fat i det svær, så får man jo heller ikke det gode ud af det.

Jeppe 21:06

Og hvis man ikke får fat i det gode, så tænker du, man er nemt til selv for en plæk om noget andet og noget mere.

Ida 21:16

Jamen for mig er det lidt samme. Altså det bliver sådan en gro masse i stedet, for at man får det fuldde mørke og det fuldde lys med. Og så går man i den grose, og man så gør det ved at skub tankerne væk, eller man gør det ved bare at gå på frigsarbejde, eller hvad man nu gør for at holde sig i gang, ikke?

Anne 21:35

Jo. Det er i hvert fald nok svært, hvis man ikke får fat i det der dybt at opleve meningen, ikke?

Jeppe 21:41

Og tænker jeg så, hvis man er grå masse. Hvis man sådan bliver opslut af en grå masse, men så er det allerede en form for venten på døden, eller er man bare nemt måske til sals for en dødsprækning, eventuelt i en pen forklædning eller.

Dødsprædikanter I Nutiden

Ida 22:01

Jamen jeg tænker på en måde, man er solgt, fordi bare ved, at man håndterer sig selv. Sådan at man får den metode, at jeg håndterer sig selv, om det så er ved at tro på det evige liv, og ligesom bare kom igen. Eller det er ved at have nogle metoder til at komme væk, hvis det begynder at blive svært. I stedet for at tage fat, så er det jo det samme. I virkeligheden ikke?

Jeppe 22:23

Jo, der er jo også andre metoderden sådan mentiske metoder. Nu snakker vi jo, måske ikke helt så meget op i tiden, som det var, da det lige begyndt. Men hele det her lykkelet koncept. Aller de her psykofarmiker hvor hvis livet gør ondt, så må man jo finde en løsning, som ikke er at finde ud af, hvorfor livet går ondt, men får det til at gå væk. Og det er jo efter, hvad man kan forstå på folk, der har prøvet at tage de her typer af medicin, så sker man jo en stor del af livet intensitet væk. Og det kunne jo sagten skælds en form for dødsforkøndelse. Det er for farligt at leve, eller det er forsvært at leve. Så der sker det af, så det kun bevæger sig in for de her rammer, hvor det er tilpas grå, eller til pas, ikke voldsomt. Og det er også, måske den mest interessante del af teksten fra et moderne perspektiv, er jo synes at den sidste del, hvor han stikker kniven ind i moderniteten, hvor han faktisk gennemgå alle de her forskellige måder af de gule dødsprædikanter og de sorte dødsprædikanter. Men så til sidst, så tager han en helt anden retning og siger også, ja, hvis liv er vildt arbejde og ro, er I ikke meget trætte af livet, er I ikke meget modne til dødsforkyndelsen. Alle jer, som elsker det vilde arbejde og det hurtige, nye og fremmede. I kan dårlig holde jer selv ud. Jeg jer frid af flugt og vilje til at glemme jer selv. Hvis jeg troede mere på livet, vil lige smide mindre væk på øjeblikket. Men jeg ikke indholdt nok i jer til at vente og ikke engang til dårlighed. Så det kan jo kun på mange måder være end her 150 år senere en ret præcis beskrivelse af moderniteten og det moderne liv arbejdsliv. Hvis liv er vildt arbejde og uro for mange mennesker. Vi vil ikke kunne særligt som beskrivelse af deres liv. Der har så meget arbejde og så meget uro. Og så spørger han ikke meget træt af livet. Jeg tror, at man er træt af livet, hvis ens liv er vildt arbejde og uro. Og er man træt, men man kan ikke mærke det? Eller man træt, og man kan godt mærke det, men man dulmer det, eller hvordan tror jeg, at det fungerer?

Anne 24:44

Jeg så, det er ret forskelligt. Jeg tror ikke, at man bare kan sige, alle der er opslugt af vildt arbejde er på en måde. Jeg tror, der er nogen, der virkelig rider på den der bølge af adrenalin og altså magt, og hvad der følger med. Og på overfladen i hvert fald nyder det, og også måske har så meget uro i sig selv, at de ikke rigtig kan undvær det. Altså, at det at sidde stille, det at have ro er ubehageligt.

Jeppe 25:15

Det er så spørgsmålet af så dybere er i virkeligheden ikke meget trætte af livet.

Anne 25:21

Jo, altså i hvert fald nok svært at mærke livet og reelt leve det, hvis det der uro og arbejde og underholdning blev taget væk. Hvad var der så egentlig?

Jeppe 25:32

Det hurtigt, det nye og det fremmede, som man skriver.

Anne 25:36

Og så var det måske ret tomt. Altså, så var der måske ikke så meget mening.

Jeppe 25:41

Vil man jo først vide, om man var træt af livet, virkelig. Når alt det blev taget væk, så man havde mulighed for at mærke, hvordan det var. Når det hurtige, og det ville, og det nye, og det fremmede, det var væk. Hvad tænker du i da?

Ida 25:54

Jeg tænker på en måde, det måske er lidt vidt.

Jeppe 25:58

Synes du det? Ja.

Ida 26:00

Jeg tror ikke, i mig hænger det måske ikke helt sådan sammen. Jeg tror, der kan være nogen, der brænder så meget for noget, at det ikke er, altså at vild, vildt og uro er godt. Men der er nok rigtig mange, for, hvem vildt og uro ikke er så godt.

Jeppe 26:19

Ja, så vild arbejde og uro er jo ikke umiddelbart det samme, som at brænde for noget.

Ida 26:24

Nej, men det kommer jo an på, hvem der ser. Jeg kunne også godt tænke, at han måske ser det fra et snævort perspektiv.

Jeppe 26:33

Ja, så kommer også det sted fra at have sagt sit arbejde op ikke, og ikke have noget at lave længere, og være meget langt væk fra vild arbejde ro. Men spørgsmålet er jo igen der: Er I ikke meget træt af livet, og han siger ikke dårlig holde jer selv ud, jeg er slet af flugt og vilje til at glemme jer selv. Og som Anne var inde på, så er det jo ikke til at vide før. Pluds tingene står stille, hvis det er nogen sinde får lov til at stå stille, hvordan det egentlig så er at være i en selv og ens krop og ens væren. Først der kan man jo få øje på, om uronen og vildskaben dækker over en ledelse eller en frygt, eller en angst, eller hvad der nu kan ligge ind under. Eller det bare en anden måde at være på, om man kan også sagtens være rolig.

Ida 27:25

Det er bare det, jeg mener, at udfra tror jeg er noget vildt ogroligt. Altså, jeg tror noget kan se ud fra, kan se vild ogroligt ud, og inde fra ikke vildt ogroligt, men sådan sådan som det skal være.

Jeppe 27:38

Og så ser han, hvis du troede mere på livet, vil I smide et mindre væk på øjeblikket. Og så næsten helt centretteknis, men I har ikke indhold nok i jer til at vente. Så det her med at kunne vente. Men ja det her med, hvis man troede mere på livet, så vil man ikke spille så meget af det på den øjeblikkelige nydelser og tilfredshed. Jeg tænker igen sådan. Perspektivet.

Anne 28:05

Jamen, altså, som jeg hører det der, der er det sådan den der umiddelbart underholdning. Altså det er egentlig ikke sådan en dyb nydelse. Det er egentlig bare også lidt bedøvelse.

Jeppe 28:16

Helt sikkert.

Anne 28:17

Det er ikke at mærke mening fra et tybet sted, som giver en næring. Det er bare tom kaler, kan man sige ikke. Og det lader ikke rigtigt en op, så det gør ikke rigtigt, at man får energi til noget, som man egentlig gerne vil udrette. Så det er bare sådan lidt tomt. Og så får man heller ikke rigtig noget energi til noget af det, man egentlig gerne vil. Jeg tror, det, han mener med, at der er ikke gang, noget du gerne vil. Så du spiller bare, altså de øjeblikker, hvor du egentlig kunne få ikke nydelse, dem får du ikke gang.

Jeppe 28:51

Og hvis man troede mere på livet, så ville man ikke spille det.

Anne 28:54

Nej. Så vil man gå efter det, man gerne ville.

Jeppe 28:57

Og den ekstremme moderne version er selvfølgelig sådan, hvad kalder man, dumme-scrolling på sociale medier, hvor man godt kan sige, at man ikke tror så meget på livet, hvis man synes, at det kan være en god idé at sidde der og bare kører igennem sit fid. Og samtidig det jo lavet på en måde, der aktiverer nogle andre dele af hjernen, så man jo også bliver stimuleret på en måde, men som du siger, på en måde, som de fleste, når de stopper op og mærker efter, også mærker, at det er ikke en rar måde at blive stimuleret på, det er ikke en meningsfuld måde at tilbringe mit liv på. Jeg tænker du Eda, når du møder den her sætning med at tro på livet, så vil man ikke spille så meget på øjeblikket.

Ida 29:39

Ja, altså, den har jeg også så to sider for mig. Fordi der er jo ligesom den gruppe, som spiller tiden med de vilde ting, fordi de hele tiden har lyst til noget. Og så er der dem, der bare ikke ved, hvad de har lyst til, som bare sår sig ud, ligesom. Og ander ikke at få noget. Det ved jeg ikke for mig så er det den der, de kommer lidt skørt efter hinanden de der to i virklet for mig.

Jeppe 30:10

Og det skørt efter hinanden.

Ida 30:12

Dem, der arbejder vildt og roligt, ikke jo. Og så dem, der nyder øjeblikket. At det er lidt to forskellige grupper i min.

Jeppe 30:23

Altså ikke den måde øjeblik, eller egentlig ikke nyder øjeblikket.

Ida 30:26

Ja, men ikke forsøg og øjeblikkelig yddelse. Det er jo lidt to forskellige grupper for mig på en måde. Altså, ikke altid, men det er lidt forskellige.

Jeppe 30:38

Ja det er jo ikke den samme gruppe heller i hans udlægning, men jeg tror, han vil to varianter af det samme. To varianter ikke at tæt livet på sig, eller ikke tage det alvorligt, eller ikke virkelig at stille sig ind i det, men finde må at gå uden om det på, uden at mærke i et dyre kald eller.

Ida 31:00

Ja, men jeg tror bare, at der er mange, der simpelthen ikke ved, hvad de skal gøre af det. Altså, hvad gør man ligesom? For så sidder man der, og har det, man kan forvente det? Og hvad så? Altså, så tror jeg bare ikke, at man. Hvor skal man gribe fat ligesom?

Jeppe 31:17

Hvor skal man gribe fat i det?

Vildt Arbejde Uro Og Flugt

Ida 31:21

Jeg ved det ikke? Men jeg tror bare, det er svært for mange at se, og jeg synes, jeg ser mange, eller har set mange i min omgangskreise, også som ligesom kommer til at sidde helt fast, hvor det ikke er noget, der er rigtigt. Så man træffer til sit arbejde, så stopper man på sit arbejde, og så kommer der ligesom ikke så meget mere sjov ud af det alligevel, eller så finder man en hobby og løber endnu stærkere. Det bliver heller ikke sådan rigtig godt. Altså med rent faktisk at finde noget, som giver mening på en anden måde. Altså, så kan man gøre fuldstændig det samme, som det, han beskriver der, men med glæde ikke eller med sådan rigtig glade. Og det der, at det han beskriver for mig, kunne også være godt, men det behøver ikke at være det. Og det kan også være meget dårligt, men det behøver ikke at være det.

Jeppe 32:12

Og så tager man fat. Når man sidder der og ikke ved, hvad man skal give sig til, fordi nu har man sådan set fået alle de ting, som man skulle have.

Anne 32:23

Så skal man finde stilhed.

Jeppe 32:25

Så man finde stillet?

Anne 32:27

Man skal vente. Og man skal formentlig også have noget hjælp til at kunne mærke, hvad der så er. Finet ud af, hvad er det så? Hvad er det så, der er? Hvor er det, at jeg kan mærke mig selv på en måde, som viser mig meningen.

Jeppe 32:46

Ja, det er også på en måde spørgsmål, vi selv har, selvfølgelig som mennesker og moderne mennesker herinde på livet, og vi har nogle gange haft det og oplever af at sige, at nu har man gjort det her, fordi det var ret, fordi det var hyggeligt eller et eller andet. Men pludselig er der noget, som kommer med en større mening, og så må sige, at nu giver det måske ikke mening at gøre det her længere, for der er noget, der er vigtigt, og der er noget, der virker til at komme et dyre sted fra dybere kald, som er mere følelsen af, at nu rører livet ved én, eller nu er man i kontakt med livet, og så kan man mærke, at det her var i virkeligheden bare en form for venten eller underholdning, eller et behageligt øjeblik.

Anne 33:27

Ja, eller også nogle gange et skridt på vejen, ikke? Altså noget, man ligesom skulle igennem for at komme hen og få den stilhed, så man kunne høre sit.

Jeppe 33:38

Og kunne man tror jeg, kunne man forestille sig, at man havde et helt liv, altså hvor alt i ens liv var boret af den mening, eller hvis man kunne, det vil så være en god ting, eller det er også vigtigt, at man har nogle pauser eller nogle huller, hvor det er noget andet, der er for lov at fylde en det her dype kalde, eller den her dype mening. Kan man le det hele tiden?

Anne 34:04

Jeg tror da ikke, det kan. Det kan være med dig hele tiden, men du kan ikke. Jeg tror ikke på, at du kan leve et moderne liv. Jeg tror ikke, det er man skal. Altså, man skal også stå ned i kø i netto, uden at det.

Jeppe 34:13

Jeg må heldig ikke stå i kø længere.

Anne 34:15

Nej, så man kan have sin skandingsab, ikke, men så står på bussen. Eller et eller andet. Altså, jeg mener.

Jeppe 34:23

Men det kan jo godt gøres med fylde potentielt set, hvis man har fat i det. Men skal hele ens liv, hvis det hele lidt kan være fyldigt. Skal det så være fylde?

Anne 34:32

Jeg tror ikke, at man skal lægge det pres på sig selv. Hvert eneste øjeblik skal man føle et dyb mening i alt, hvad man gør.

Jeppe 34:39

Men det behøver ikke være et pres. Det kunne jo godt være, om du tænkt, at man kun, og det kunne være muligt uden noget prespar. Jamen det er egentlig med så alt der hen, så er det der, man gled hen, eller er det stadig vigtigt med noget variation og noget.

Anne 34:55

Altså, jeg tror, det er vigtigt med noget variation. Jeg tror heller ikke, det er muligt. Man skal ikke være sammen med børn særlig lang tid, før man godt kan blive ved ud af det der ikke. Man kan selvfølgelig sige, det er jo en mung, der tager ud på et bjerg og sidder i en hule og mediterer. Det er jo det, han formentligt opnår, ikke?

Jeppe 35:12

Er ikke det, han opnår det søger i hvert fald.

Anne 35:16

Og jeg tror ikke på, at det er det, vi skal som mennesker. Men jeg tror på, at man kan have en oplevelse af så meget mening. At det altid vil ligge som sådan en strømning i alt, hvad man gør. Og at selv ting, der ikke umiddelbart føles som særligt inspirerende eller nærende, kan komme til at være meningsfyldte, hvis det kan blive koblet til den mening.

Jeppe 35:49

Og tænker du i det her, hvor mange procent meningsfuldt liv kan man ikke set opretholde.

Ida 35:56

Jeg tror, det er vigtigt, at der er nogle mennesker, der har tæt på 100 procent.

Jeppe 36:02

Det er vigtigt, at nogle mennesker har tæt på 100%. Hvorfor er det det? Tænker du?

Ida 36:07

Fordi der skal være nogen, der ligesom holder den fane rent og højt. Og så kan det godt være, at det ikke giver sådan lidt almindeligt liv i den forstand. Men det bringer noget andet til den samlede flok.

Jeppe 36:25

Og tror du for de mennesker, der er så går, den var, jeg tror du det, at jeg tror, det føler sig at lave ville føles og leve sådan et liv med tæt på 100 procent. Men det føles ret eller tungt eller dybt, eller.

Ida 36:45

Jeg tror på nogen måde, det er et hårdt liv, fordi man skal der henne. Der er ligesom nogle andre ting, der skal gives afkald på. Og så tror jeg, at det kan være et lidt ensomt liv, og så tror jeg, at det er et ralt liv.

Jeppe 37:01

Hårdt ensomt og ret.

Ida 37:04

Ja, da et arbejde, ikke. Samtidig med, at det er ret. Det kunne jeg, det tror jeg.

Jeppe 37:11

Det sidste punkt, jeg gerne vil op og vendte, det er det her spørgsmål om, hvis vi nu følger Sarustras eller Nites tankegang her og antager, at moderne mennesker i virkeligheden er ret træt af livet, men de ved det bare ikke. De er egentlig ikke i kontakt med den træthed, fordi der er så meget lam og uro og underholdning. Så kunne man så både teoretisere om, at de moderne livspositive fortællinger har en bagstide af de er i virkeligheden en form for også døds pregning. Plus at man måske kunne se, at i nogle af de ting, vi er draget imod, er der en form for længsel efter døden. Du har altid jo slående så mange utrolig mange film, for eksempel, der handler om verdens snart forestående undergangen. Og vi er draget imod de undergangs fantasier. Virker det som om. Og har jo også på en måde at have i, eller hele klimaproblematikken kan jo også være sådan en måde, at hvor reel den er også. Ok, om der er sådan en kæmpe undergang, der kommer lige om hjørner, bliver det egentlig et eller andet sted meget rart, når det sådan hele bliver bare sådan værket væk. Selvom vi fra et mere bevidst sted, selvfølgelig kan jeg tænke, at det er forfærdeligt, og vi skal gøre vores bedste for at undgå det.

Ida 38:44

Ja jeg tænker også af de historier som alle mulige andre savn og historier. Sådan en måde at komme til at tale om, eller kom til at til at håndterer frygten for undergangen. Ik altså så ved hver frygt af det jo på en måde som fascination.

Stilhed Mening Og At Vente

Jeppe 39:01

Men vil du i da tror, at mange moderne mennesker i virkeligheden er træt af livet og går længs ubevidst efter undergangen eller dødsprækanten, der viser om dig på en måde.

Ida 39:22

At mange står i ikke sådan ikke sådan lidt døds ønsker på den måde, men det kan være så tumt og så fremstil sagtigt og så tørt at leve, at man bare tænker næste uge, og næste år og omtid år hele tiden.

Anne 39:43

Det tror jeg faktisk også. Og ikke andet så glæder sig til pensional. Og så når man når den, så er det sådan lidt, der. Altså, det blev jeg ikke. Det var ikke kun arbejdet. Det er sådan ligesom, hvor var den mening, der skulle komme nu, hvor jeg havde tid til den.

Jeppe 40:01

Rødvind og bøffer, måske. Det. Sekulær mennesker idéer ommerge. Men så er det mere på spidsen, så kunne jeg spørge jer, om Donald Trump er en dødsprædikant i den her verstand, som lige skriver om her.

Anne 40:21

Det tænker jeg faktisk på lige før.

Jeppe 40:23

Ja.

Anne 40:24

Og man kunne sige det. Jeg tror på en måde, at han nyder for meget at skabe ballade i livet. Jeg tror på en måde, han nyder livet for meget. Jeg tror ikke, at han ville sige, at det kan være at leve.

Jeppe 40:40

Han siger jo. Det at spørger om, hvad det er, hvad det er, han taler til i folk. Ikke direkte, men indirekte, det er ubevidste drager folk imod ham. Det er i hvert fald frygt. Han prikker til, ikke. Men det er jo igen på den mere bevidste side.

Ida 40:57

Ja, men han er jo sådan lidt. Ja, det vil jeg sige, han er.

Jeppe 41:01

Hvorfor vil du så sige, han er det i det?

Ida 41:03

På en måde bare fordi han er så barnlig, ikke. Altså det er så umiddelbart det, han prider. Det er bare lige det, der ligger foran næsten hele tiden, ikke. Altså der er ikke noget.

Jeppe 41:13

Og hvorfor ville det gøre ham det en døds prædikant?

Ida 41:16

Jamen, der ligesom ikke er noget sammenhængende mening i det. Det er bare lige det, der lige nu virker. Relevant på sådan en helt sukker. Dem, der trænger til sukker, ikke må?

Jeppe 41:31

Ja, på overfladen hedder det jo det her Make America great again, som jo ikke er døds ønske, eller undergangs ønske, men det er derfor også at prøve at spørge ned under overfladen. Hvad er det egentlig? For det er jo sådan en fra mit perspektiv, kan man sagten se sådan en ligesom vores fascination af undergangsfilmer, katastrofefilm. Det er jo sådan en levende version af det alt kan ske. Og undergangen kun komme.

Anne 42:00

Jeg altså han kunne være skørt nok ikke til at gøre et eller andet vanvittigt, sådan at undergangen faktisk kom. Also.

Jeppe 42:09

Og man kunne følge sin egen sådan træthed inde i hans projekt, som jeg lærer hænderne. O her og lærer ham tager til den anden side, fordi der er ikke noget at komme efter her. Mit liv er håbøst. Altid er noget skidt.

Anne 42:26

Sådan lidt guld lædagtigt.

Undergangsfascination Og Trump

Yoga Sundhed Og Modernitetens Bagside

Jeppe 42:28

Ja, det kan man jo godt sige på den anden side, der vender den guld belagte fremtid. Og det er jo ikke kun i USA selvfølgelig, der er jo mange over hele verden. Sådan strong man on the rise, dynamik og det kan der jo ikke rigtig mange årsager til, men det kunne også være fordi vi er ved at være lidt træt af det liv, som vi er blevet givet, og det løfter, som vi har fået fortalt, som ikke er blevet indfriet af det moderne liv, som skulle være så godt. For mange mennesker ikke er så godt, og for rigtig mange mennesker ikke er ret meningsfuldt. Og når man så har den der dybe mangel på meningen under overfladen, så kan jeg sagtens forestille sig, at man er frisk af at gå med en form for for døds prædikant, som siger, at der er noget bedre på den anden side. Og når vi nu ikke rigtig har nogle tråler, der sådan i færd ikke i Danmark er stærk nok til at fortælle sig på den anden side, der vinder det evig eller mere, så bliver der sådan lidt mærkelige versioner af, hvad der er på den anden side. Og alt det er guld belagt og smugt efter, hvor lige har været igennem den her stor uddransning. Hvad med den anden del af det, som jeg rørte lidt ved, det med, at man kunne spørge om det her moderne livsglæde eller livspositive, kropspositive syn kæmper på en bagside en sådan dødsprækende bagstud. Du var lidt ind på det i der undervejs med der godt kan være en anden. Altså nogle gange, når vi taler om alle de her teknikker og metoder, bliver ligesom bragt ind i den bliver instrumentaliseret, man laver yoga for ikke at blive. Stresset og man mediterer for ikke at blive syg. Det bliver ligesom sådan måde at kunne holde livet ud på det moderne liv ud, på frem for det bliver måder at gå en anden vej på. Og når man så siger, Jamen, du skal holde din krop i god form, og du skal spise sådant, og du skal være sund, er det så måder bare at blive bedre til at holde til det moderne liv, eller er det måde at gå en anden vej på, hvis det bare er måder til at kunne holde til det moderne liv, og det moderne liv er tomt i den forstand, der bliver snakket om her. Så er det jo en form for vredgen det moderne liv lige med døden i en meningsløs, sådan form for tilværgelser. Søgt, man kan se det sådan, eller er det at stramme skruen et par gange for meget?

Anne 45:09

Nej, men sådan synes jeg da godt, man kan se det. Og jeg tror da også, det bliver brugt sådan for nogen. Jeg tror, der er mange, der er meget opmærksomme på deres krop i forhold til sådan en, så kan jeg præstere mere, end at så kan jeg lytte bedre til den. Og måske blive stille nok til at høre en form for mening i den. Så ja, men det betyder jo så samtidigt ikke, at det nødvendigvis er sådan. Man kan jo godt bruge sin krop, træne sin krop, værd god ved sin krop, for ikke bare at performe mere. Det er jo det, vi taler for, kan man sige helt det.

Ida 45:49

Jeg ved ikke, om det måske er en lille tand var skarpt, fordi for nogen er det jo et velkår, kan man sige. Altså når jeg siger, at der skal være nogen, der lever 100%, så er det jo sindssygt mange, der skal leve fra 0 til 99 sig i forskellige blandingsforhold. Og det er klart, at man kan sige, at det kunne være en måde, hvis man dør yoga for ligesom at kunne arbejde mere. Men det kan også være, at man dyrkede yoga for at have en balance mellem på sit sted, og man ligger 30 procent det 30-50 eller den 70-30 eller 50-50. Altså det kommer jo an på, hvordan man er i det ikke. Altså. Det kan også godt være, at den balance, den procentuelle fordeling, man ligger i, er lige præcis den, som man selv skal have. Og det kan også være, at man bare gør det for, at kunne holde livet ud. Og så skal man selvfølgelig kigge på, at man måske skal have en anden procent fordeling.

Jeppe 46:50

Jeg spørgsmålet er jo nok om, altså fra mit perspektiv om det moderne liv, sådan som det bliver også præsenteret og givet, er en form for døds religion, hvor man sådan dyrker noget, som er i sin kerne, død og tomt og meningsløst. Og hvis man så ligesom organiserer sit liv omkring, eller man får hjælp, eller bliver støtte til at organisere sit liv omkring et bedre at kunne leve det liv, så er det jo fra det selvfølgelig lidt. Færlig i perspektiv, så er det jo en form for døds preken, også selvom det er forklædt som en positivt syn på kroppen og livet.

Ida 47:33

Det kan jo nok ikke altid ses ud fra, om det er det en eller det andet. Men generelt, så tror jeg da, at hvis man kigger rundt, så tror jeg da, at det er mange, der ikke oplever dyb mening. Ja der er jo mange, der oplever et hamster jul. Og så er det jo nok mere fængsel end noget meningsfuldt.

Anne 47:55

Og så er det jo altså noget andet end yoga, der skal til for at ændre på det. Altså, så er det jo, så er vi tilbage til hjæpps største håb afsnit med ikke. Hvad skal der til, for at vi kan skabe mening for flere mennesker i et samfund, hvor der.

Opsamling Og Farvel

Jeppe 48:09

Et liv og en kultur og et samfund, samfund, baseret på mening og liv. I stedet for trømhed og på den måde ind direkte død. Men det opfordring til at holde øje med dødsprædikanter i alle versioner nok i vores tid mere. De indirekte og skjult det, så vil jeg sige tak til dig, An. Og tak til dig, Ida. Tak. Og på genhør.